De spørgsmål man altid får...

Hej igen, igen, igen!

Nu har jeg simpelthen udskudt indlægget om ære - for jeg mangler lige at få en mail fra Laura Lutes (Crandall( (og nårh ja, så orker jeg ikke mere teoretisk halløj lige nu... ;-))

Anyways, hvis du også har sådan nogle halv-tossede idéer om udannelse som jeg har, og du rent faktisk svarer folk med et "jeg skal læse på uni... I Canada" når de spørger hvad du skal til sommer, så kommer her heller ikke bag på dig: Man kan få yderst sjove reaktioner!
Jeg har fået diverse sjove blikke og "øhm... okay'er" eller bare stilhed. Eller "hvad er der galt med Danmark?" (kommer typisk fra bedsteforældre eller andre som vist var unge et godt stykke tid før globaliseringen ;-))
MEN, de to tilbagevendende kommentarer - eller spørgsmål jeg får er:
1) Men er det ikke helt vildt dyrt?
2) Wow... Så må du være god til engelsk, det ville jeg aldrig kunne klare...

og indimellem et
3) hvad vil du så læse?

Lad os starte bagfra:

3) Uhm... Psykologi og øh... Et eller andet andet (indsæt stor smil fra mig, og ofte et undrende blik fra den anden: man kan da læse psykologi i Danmark, sågar i Aalborg!)

2) Tjae, det er jeg jo nok, men så er der så mange andre ting jeg stinker til *jeg rækker ud efter en blyant og tegner en tændstikmand "se selv!"*

1) Alt er relativt... Jo altså, det er da helt klart dyrere end Danmark, men der skal godt nok også meget til at hamle op med gratis uddannelse OG SU... Men altså, der er nogle meget gode alternativer og så får man sin SU med.

Her stopper jeg typisk forklaringerne, det er sødt af folk at spørge, men i 99 % af tilfældene (er det virkelig ikke et ord?) er det jo ikke noget der som sådan er relevant for dem, og derfor skal de da ikke trækkes med alle mulige forklaringer (det er det jeg har jer til, herinde!).

Så lad os lige tage et kig på de tal der. Se, for nogle dage siden åbnede jeg min indbakke for at finde en mail fra Simone, hun har læst hele bloggen igennem (respekt) og sad selv med samme idé om uddannelse, men mistede lidt modet fordi det var uoverskueligt og ekstremt dyr (der har vi den igen..). Anyway, jeg sagde jeg lige ville kigge lidt på det og komme med nogle alternativer (andre der har samme problem, bare skriv!: miriamklit@live.dk), dem tænkte jeg at jeg jo så også kan bruge som "bevis" overfor alle jer andre ift. at det ikke behøver være så dyrt som man går og tror! Gratis; nej! Over en million; NEJ!

En hurtig søgning på Collegeboard.com viste mig at Long Island University ville være et godt "match" for Simone, men hold da fast, det ville ende i lige knap 2 millioner (fordi priserne stiger med en 10-12 % hvert år, i USA) inden hun var færdig - woa... Selv hvis hun fik ekstremt mange scholarships ville det jo være halv-umuligt at opnå. Medmindre hun havde den rige onkel et sted.. ;)

Jeg lavede mellemregningerne færdige og googlede "cheap university, Canada" (fordi priserne varierer meget fra provins til provins, og fordi Canada ikke har en college-board-agtig side, var det det nemmeste) og lavede nogle andre udregninger:

Så er vi faktisk ved at være nede på næsten 1/8 del, hvilket da må siges at være seriøst fremskridt! (Så lige en fejl, Så til Cathrine: JA jeg ved godt at "health" staves med H - no need to comment.. ;-))

Det er stadig ikke gratis, men hvis man tager i betragtning at man får 181.038 kroner med i SU, så er vi nede på det "overskuelige" beløb á:  245.110 kroner. Fordelt på 4 år, bliver det 61.277,50 kroner om året og kun 5106 kroner i måneden. Her skal det lige siges at det er inklusiv kost og logi, forsikringer, en t/r rejse hjem om året osv. Slet ikke så ringe igen.

Var man blevet i DK ser det nok umiddelbart sådan her ud:

Så ja, det er da en del dyrere - men ikke SÅ meget igen.

Det var bare lige det jeg ville sige - så keep on going, derude! Det KAN lade sig gøre! (Kan jeg egentligt ikke sige før jeg er smuttet til september, men jeg siger det alligevel!)

:)