tirsdag den 5. april 2011

Legat søgning - et fuldtidsarbejde i forklædning

Sideløbende med at finde ud af vilke skoler man vil søge ind på, at tage SAT og TOEFL er der et arbejde som i høj grad er blevet virkelig vigtigt for mig!
Fordi jeg vil læse på en kristen skole (og dermed privat skole) så løber prisen for en bachelor (inkl. kost og logi, bøger, transport, flybilleter, vacciner osv.) op i lidt over en million danske kroner. Det er vanvittig mange penge og man skal ikke tænke for meget over det! ;)
Og så alligvel – for man kan ligesom ikke gå i skole uden de penge der. Ind imellem er det ved at tage modet fuldstændigt fra mig, for hvor i alverden skal jeg få en million kroner fra? Jeg mangler den rige onkel eller i det mindste en af de college-opsparinger forældrene laver i USA (her strækker børneopsparingen altså ikke) ;) Og så var det min smarte far sagde et eneste ord en dag hvor jeg klagede over at han ikke var millionær; LEGATER!
Jeg gik straks til værks og mistede endnu engang en del af mit mod – mere cola!!
Efter min tilbagevenden gik jeg i gang med at undersøge hvilke legater jeg kunne få noget ud af. Jeg fandt en 9-10 stykker på nettet men kunne hurtigt se at det aldrig kunne blive til en million kroner. Så jeg smuttede en tur på vores landsby bibliotek der ikke har helt vildt mange bøger, men tro det eller ej, de havde sandelig “Legathåndbogen med kollegier for alle uddannelsessøgende” som var overnud perfekt! LÅN DEN siger jeg bare :) Godtnok er “min” udagave fra 2008, men det gør ikke det vilde, så mange legater kommer der ikke lige fra år til år.
Den bog har en afdeling bagerst der lister alle de legater der, i en eller anden form, støtter studierejser til udlandet, der er en 2-300, så der tager noget tid at læse formålet for dem allesammen. Men det kan godt betale sig. Jeg endte op med ca. 40 legater jeg skal have søgt (jeg betalter også 200 kr til legater.nu for at send emig en liste over legater der passede til mig, men de fandt kun en 3-4 stykker jeg ikke havde i forvejen) og endnu engang blev Excel min bedste ven :)
Min mor var bange for at jeg ville slå rod på køkkenstolen i de tre dage hvor den stod på meget koncentreret legat-søgning. Men det var det værd, de thar sparet mig for SÅ meget arbejde senere hen! I mit Excel ark førte jeg ansøgningsdatoer ind samt hvorvidt man skulle bruge et ansøgningskema (hvilket man ofte skal sende en frankeret svarkurvert i GOD tid for at få) eller “bare” skal lave en motiveret ansøgning og sende.
Så det eneste jeg skal gøre nu er at tjekke mit skema en gang i måneden og være sikker på at alle ansøgningerne for næste måned er afsendt.
Da min “legatansøgnings-skabelon” (den motiverede) fylder en 7-8 sider eller sådan noget, kan jeg ikke lige ligge den herind så jeg skriver lige næste indlæg om hvordan man laver en ansøgning der møder kravene :)
Foreløbig tænker jeg at du ville elske en liste over de legater jeg har søgt? Jeg ville selv have blevet så glad for at have fået en, da rigtig mange legater kun giver penge til landmænd, økonomistuderende eller studerende på kandidat niveau. Så hvis du nu lover ikke ar være for meget konkurrent til mig i de her legater så kan jeg vel godt give dig en liste ;) (Den er lang! Men jo længere jo flere penge – håber jeg!)
Roblon Fonden
A/S Arbejdernes Landsbanks Fond
Savværksejer Jeppe Juhls og hustru Ovita Juhl’s Mindelegat
Rebildfonden
Rebildfonden
Rebildfonden
Rebildfonden
Johannes og Helga Bøggilds Legat
Glashofs legat
Martine og Ole Olesens Mindelegat
Overlærer C.J.Junges Legat
laura og hans ammitzbøll’s fond
Emil Lorenzens Mindelegat.
Adjunkt Gerda Mørup-Petersen’s Famile- og Studielegat
Valborg J. Hartings Fond
Margot Fribergs Fond
Margot og John Fribergs Familiefond
Overretssagfører Sigurd Jacobsens Mindefond
Grosserer Emil Hjort og hustru Therese Hjort, født Seidelins Legat
direktør peder mortensen og hustru marry mortensens fond
Studiehjælpen Valdemar Schiøtts Minde
Etatsråd Nicolai Petersen og hustru Anna, født Johansens Legat
Bakken’s Fond
Enkelensgrevinde Ingeborg M. Rantzaus Familiefond
Aage Helfred Lundbye og hustru Ane Marie Hansine Lundby, født Nielsen legat
Friedrick Wilhelm Frank og hustru Angelina Franks Mindelegat
Ingeborg og Niels Hansen Purreskov og Redaktør, kgl. Translatør John Nielsens mindefond
Inge Mogensens Legat
Højskolelærer Sigurd Juul Andersens Legat
Jørgen Esmers Mindelegat
Ellen Margaret Borgen´s Legat
Aalborg-Fonden
Fru Dagny Andersens Legat
Dansk Tennis fond
Krista og Viggo Petersens Fond
Reinholdt W. Jorck og hustrus Fond

3 kommentarer:

  1. Hej Miriam.

    Jeg har som mor til en ung mand, som kun tænker på at komme til USA for at studere, læst dit rigtig god skrevne indlæg. Men vil gerne høre, hvordan det så gik med dine legatansøgninger?
    Hilsen Charlotte Jørgensen

    SvarSlet
  2. Hej Miriam

    Tusind tak for navnene på fonde, jeg tror og håber at de kan hjælpe mig med finansiering af min studierejse også :-)

    SvarSlet
  3. Kan man få at vide hvilke du rent faktisk modtog støtten fra? :)

    SvarSlet