Tab ikke modet du kære,
For så er det dyreste tabt
Jeg kunne ikke være mere enig! Dette indlæg kommer ikke til omhandle praktiske ting ved at tage en Bachelor (Undergraduate) i USA, og så alligevel.
Det gik nemlig lige op for mig her den anden dag at vi i Danmark er vant til at tænke meget begrænset, typisk tænker vi ikke særlig stort - og da slet ikke om os selv.
Vi har en tendens til at give op hurtigt hvis tingene virker uoverskueligt eller nogle af vores nærmeste "venligst" oplyser os om at "det kan ikke lade sig gøre" og spørger "hvordan får du lige skaffet en million kroner?".
Her vil jeg lige indskyde nogle bemærkninger, den første er simpel - ALT kan lade sig gøre, det er bare et spørgsmål om nok gåpå mod - tag f.eks. Tomas Edison, opfinderen af elpæren, hans lærere sagde "han er for dum til at lære noget", han blev fyret fra sine første to job fordi han ikke var pruduktiv. Da han blev opfinder lavede han mere end 1000 forsøg på at skabe elpæren, som alle mislykkedes. En jounalist spurgte ham hvordan det føles at fejle 1000 gange, hvortil Edison svarede "Jeg fejlede ikke 1000 gange, elpæren var en opfindelse med 1000 trin". (Find flere vilde historier her)
Når det så er sagt, så er der jo det med pengene - for det er dyrt at studere i USA, det skal da ingen hemmelighed være - men jeg synes det er en skam når folk der ellers helt vildt godt kunne tænke sig at læse i USA dropper idéen fordi der står "De samlede udgifter til mit opholder forventes at blive: kr. 1.146.336 kroner." - Som der står sidst i min legatansøgning.
En million, et hundrede seksogfyrre tusind, tre hundrede seksogtredive kroner er da også bare ufattelig mange penge. Selvfølgelig findes der skoler der er billige - man kan sagtens finde gode skoler til den halve pris - men nu har jeg jo foreløbig set mig lun på Gordon og der er prisen altså 1.146.336 kroner.
Men lad os tage et nærmere kig på det beløb og se om det ikke bliver mere overskueligt undervejs (jeg har ikke gjort det her på skrift før - så jeg er selv enormt spændt på at se resultatet! :))
De 1.146.366 kroner er den samlede pris for alle fire år det tager at få en bachelor grad på Gordon, i det enorme beløb er inkluderet:
- Flybilleter til Danmark - en hjemtur om året
- Rejse og indboforsikring - så man kan komme hjem hvis der sker noget og så ens ting (hjemme) er forsikret (der hvor de er opbevaret)
- Kost og Logi - begge dele på skolen (som i øvrigt laver fremragende mad!) (Lige en anden sidenote - som er temmelig vigtig: Når du laver et budget til legatsøgning må du IKKE inkluderer de udgifter du også ville have haft i Danmark. Grunden til at jeg har indkluderet kost og logi er fordi jeg bor hos mine forældre lige nu :-), hvis du ikke forstår hvad jeg prøver at sige så smid en kommentar - og ellers skal jeg prøve at få det med i et andet indlæg :))
- Undervisnings og studie-gebyr (som man selv betaler i USA, det udgører omkring de 800.000 og det er derfor det er så dyrt at læse derovre)
- Transport til og fra lufthavnene og til evt. studieture
- Studiematerialer og bøger (som man, ligesom i Danmark selv skal skaffe. Prisen er ca. 5500 om året for helt nye bøger - men man kan jo også købe dem brugt)
- Øvrige personlige omkostninger (noget som skolen har inberegnet når de fortæller en hvad man skal forvente opholdet kommer til at koste - jeg har endnu ikke lige fundet ud af hvad det dækker over :))
- Bærbar computer (jeg har godtnok en, men har alligevel sat 8000 af til at få en rigtig god, ny en - når nu legaterne også giver støtte til det - HVIS det er inkluderet i budgettet :))
- Visum
- Nødvændige kurser og tests inden afrejse.
Så - udstyret med en pandakage med nutella og banan og masser af Pepsi Max er jeg nu klar til at angribe de mange tal og forhåbenligt få noget forståeligt ud af det (det her indlæg bliver temmelig langt - håber du klarer den :))
Jeg tager udgangspunkt i min egen situation (+/-) dvs. vi tager et kig på hvad det ville koste at studerer psykologi på Aalborg Universitet med start i 2012 (og bo i Aalborg).
Hertil kommer en del udgifter, udgifterne er udregnet efter hvad det ville koste over fire år (3.g. - færdig bachelor):
- Bolig: 100.000 kroner (Og ja - det koster 4 år med 2000 kr + el i mdr.)
- Mad: 72.000 kroner
- Bøger: 8000 kroner
- Transport: 27.000 kroner
- Computer: 8.000 kroner
I alt ville de altså koste mig 215.000 kroner at læse i Danmark, det er liiige før SU'en kan dække det. Men her kommer den gode nyhed så: du får lov at tage din SU med til USA (med mindre Dansk Folkeparti kommer til magten inden du når at rejse ;-))
Godtnok får man ikke SU for det første år man studerer i USA (fordi det betragtes som værende på gymnasie niveau), men man får for de tre andre år: I altså 181.000 kroner
Så lige pt. har vi en forskel på 800.000 mellem den danske uddannelse og den amerikanske - hvilket jo stadig er enormt meget (vælger du en skole som koster 500.000 så vil forskellen jo "blot" være på 300.000).
Men alle amerikanske skoler ved jo godt at vi ikke alle er millionærer. Det er derfor de har opfundet Finacial Aid (hvilket kræver et helt indlæg for sig selv... Det kommer vi nok til en gang når ansøgningerne nærmer sig). Men lige kort kan jeg fortælle at jeg, udelukkende på baggrund af min SAT score får 260.000 i løbet af de fire år, betalt af Gordon. Dem ville jeg jo ikke få i Danmark så nu er forskellen nede på 550.000.
Hvis jeg valgte en af de billigere skoler ville forskellen kun være på 50.000 (!!!) - Så ser det hele noget mere overskeligt ud - håber jeg! :)
For at opsumrer det: TAB IKKE MODET - Så er det dyreste tabt! :)
P.s. Jeg har lavet sådan nogle "bokse" lige neden under det her indlæg hvor du kan klikke på den du synes beskriver indlægget bedst - det vill jeg sætte stor pris på at du gjorde - så har jeg en chancen for at skrive noget der er relevant :)
Tak for et super motiverende blogindlæg. Jeg går med nogle af de samme fremtidsdrømme og har lige præcis haft den samme holdning som du så fint beskriver, (for høj pris).
SvarSletJeg vil genre spørge dig om et par ting:
1) Hvad mener du helt præcist, når du skriver, at når man laver et budget til legatsøgning ikke skal inkl. udgifter, man også ville have her hjemme i DK?
2) Jeg sidder selv og kigger efter legater, men finder det rigtig svært at finde nogle, som støtter netop et formål som dette. De fleste, som støtter studie i udlandet skriver, at man skal have en bachelor hjemmefra. Ville høre om du har nogle gode "tips" til legatsøgning eller måske kan henvise til nogle af dem du har søgt?
3) Har du mere eller mindre arrangeret dit ophold selv, eller er det gennem en organisation?
Håber meget at fra dig. Det ville hjælpe utrolig meget.
Venlige hilsner
Hej.
SvarSletJamen ja, nu er det jo ved at være et godt stykke tid siden jeg har skrevet det her, og mine egne planer har ændret sig en god del undervejs :) Men derfor kan jeg jo godt forsøge at svare dig :)
1) Det jeg mener er at når de ligger budget skal du ikke skrive de udgiftsposter på som du også ville have haft herhjemme (tlf. regning, hus-leje (hvis du vælger at bo off-campus f.eks.) o.l.) - der er ikke så mange af de poster, men jeg ville lige sige det for god ordens skyld :)
2) Du har helt ret! (Og eftersom jeg ikke selv har fået noget støtte endnu - og nok må indse jeg heller ikke får det, så er jeg måske ikke den rette til at sige:) jeg har lavet en liste over dem jeg brugte, lige her: http://bacheloriusa.blogspot.com/2011/04/legat-sgning-et-fuldtidsarbejde-i.html
3) Det har jeg arrangeret selv - 100 % - og sikke et arbejde.
Som sagt har jeg ændret planer en del (tænkt: Canada = billigere og ligeså godt omend ikke så kendt) men ikke lige haft tid/overskud til at få det skrevet herind. Hvis der er noget du går og tænker på eller vil høre mere om skal du i hvert fald være mere end velkommen til at kontakte mig på: miriamklit@live.dk - jeg har en hel masse lister, erfaringer og gode råd liggende som ikke er nået herind endnu :)
Tak fordi du læste med!